Jeg har for nogle år siden tabt mig 30 kg. Det var nemt, virkelig nemt. Jeg rørte ikke slik, is eller kage. Skiftede mine 4-5-6 daglige dåser cola ud med light, talte kcal og tabte mig uden problemer. Det var virkelig nemt og jeg undre mig meget over, at alle talte så meget om vægttab, men så få gjorde det, når det nu virkelig var så nemt.
Efter et par og 20 kg begyndte jeg at dyrke motion. Det tog tempoet ud af mit vægttab, til gengæld blev min krop flottere. Det var faktisk også ok. Jeg blev mere eller mindre tilfreds, men forsøgte alligevel at komme lidt længere ned. Var både afhængig af at se et mindre tal på vægten og ville gerne please min mor, der altid synes jeg godt kunne tabe lidt mere. Der skete ikke en skid på vægten, men træningen gjorde mig i bedre form. Og jeg var vildt frustreret.
Jeg begyndte at blive syg. Havde ondt i maven, rystede, kvalme, hovedpine og kunne aldrig koncentrere mig. Var igennem den ene test efter den anden og de kunne ikke finde noget. Motionen blev mindre, jeg spiste mere trøste chokolade og skidtet forsvandt med tiden. Senere har jeg fundet ud af, at det sikkert var sult symptomer. Jeg var ganske enkelt hundesulten! Problemet løste sig selv, men jeg tog 7 kg på og det er dem der er problemet nu.
For jeg er i det store hele tilfreds. Ikke helt tilfreds, men heller ikke så utilfreds at jeg gider gøre verdens største indsats for, at komme de 7 kg ned igen. De skal af, men ofte er chokolade bare vigtigere end vægttab. Jeg er bange for at få ondt i maven igen, jeg saboterer jævnligt mig selv, hvis jeg har en dårlig dag eller bare hvis jeg ser et godt tal på vægten. Straks skriger min hjerne "se vi kan godt, så kan vi godt spise chokolade"
Løsningen, tja den arbejder jeg stadig på. Men en af dem er, max at veje mig en gang om ugen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar